Skadarsøen er over 40 km lang og gennemsnitsbredden er cirka 10 km. Ved lavvande er søens areal cirka 370 km2, men efter righoldige mængder regn om foråret og efteråret dækker vandoverfladen 530 km2. Det er den største sø på Balkan og er geologisk set den yngste sø i Europa.
Selvom den i grunden har en lille dybde, er den enkelte steder 44 meter dyb. Eftersom vandoverfladens absolutte niveau ved middel vanstand er 6 m over havet, betyder det at bundens laveste punkt ligger hele 38 m under havoverfladen. Skadarsøen er dermed en klassisk krypto-depression, den mest udtalte og den største på Balkan.
Nationalparkens areal er 40.000 hektar. Den ligger i en dal, og er fra havet adskilt af det 7 km brede Rumija bjerg.
Crnojevića floden
Dens grundlæggende værdi er dens usædvanlige flora- og faunarigdom. I denne sø lever over
Hovedstad af Zeta
Žabljak Crnojevića
40 fiskearter, hvoraf nogle (karpefisk, løjer og ørred) er unikke i verden. Fuglebestanden er også meget rig, idet der er 270 fuglearter her. De mest kendte er pelikaner, som her har fundet deres sidste tilholdssted i Europa, og som på en måde repræsenterer søens vartegn. Også plantelivet er meget rigt og mangfoldigt. Foruden de farverige moseplanter er den kødædende fluefangerplante og vandnøddetræet særlig interessante og sjældne. Åkander kan med deres brede blade stå så tæt sammen, at de dækker store strækninger af søbredden, så de forbipasserende tror, at de ser vidstrakte bjergenge.
Lidt om Skadar:
Byen Skadar ligger nu i Albanien, men har tidligere tilhørt det serbiske kongerige.
Den største turistattraktion i Skadarsø området er fæstningen Rozafa, hvorfra der breder sig en panoramaudsigt over hele Skadar omegn. Rozafa fæstningen er over 2000 år gammel. Ifølge en legende var det tre brødre, som byggede den, men alt det, de byggede om dagen, blev af feerne revet ned om natten…
Navnet ”Rozafa” stammer fra navnet af den yngste brors ”trofaste kone”, som blev som offer muret ind i fæstningen (så byggeriet kunne få lov til at bestå). Og så er Rozafa selvfølgelig et albansk navn ifølge den albanske version af den samme legende.
Denne legende er hos serberne beskrevet i digtet ”Byggeriet af Skadar ved Bojana floden”.
